Oplever du vedvarende smerter eller symptomer uden en klar fysisk forklaring?
Når symptomerne bliver ved - uden et klart svar
Nogle mennesker lever med langvarige og ofte invaliderende symptomer som smerter i ryg, nakke, skuldre, hofter eller led, migræne, tinnitus, maveproblemer, svimmelhed eller søvnproblemer.
For nogle har det stået på i årevis – ofte efter gentagne undersøgelser og forløb hos læger, speciallæger og forskellige behandlere som fysioterapeuter, kiropraktorer, osteopater eller andre behandlingsformer – uden en varig forklaring eller løsning.
Alligevel fortsætter symptomerne, og mange står tilbage med følelsen af at have prøvet “alt”.
Hvis du kan genkende det, er du langt fra alene.
Kroppen siger fra
Det kan føles som om kroppen siger fra – som om noget er gået i stykker eller er blevet overbelastet.
Men måske giver den forklaring ikke helt mening, når man ser på det, med nye briller.
Jeg arbejder ud fra en forståelse, hvor symptomerne ikke kun handler om kroppen, men også om hvordan nervesystemet reagerer på det, vi bærer på af nye og gamle ”glemte” traumer, stress og belastninger.
Når symptomerne ikke passer ind i den sædvanlige forklaring
Jeg arbejder med mennesker, som ofte har brugt årevis på at forsøge at behandle deres symptomer — men hvor problemerne gradvist er blevet værre, mere komplekse eller har spredt sig til nye områder af kroppen på trods af behandlinger.
For nogle ændrer symptomerne karakter over tid. Andre oplever, at smerter flytter sig, eller at nye symptomer opstår, når de gamle forsvinder.
Fælles er ofte oplevelsen af, at noget mangler i forklaringen.
I mit arbejde tager jeg udgangspunkt i en tilgang til kroniske smerter og symptomer, som adskiller sig markant fra den traditionelle måde at forstå og behandle kroppen på.
Det bygger blandt andet på en forståelse af, at kroniske smerter og symptomer ofte har en helt anden årsag end den, man leder efter i kroppen.
Det kan du opleve
Når man begynder at forstå symptomerne ud fra en anden ramme, kan der ske noget markant i måden kroppen opleves på.
For nogle sker det gradvist gennem arbejdet med forståelsen. For andre kan der opstå en pludselig og tydelig ændring, når brikkerne falder på plads — det John E. Sarno beskrev som en “knowledge cure”.
I denne forståelse ses kroniske smerter og symptomer som noget, der skabes i et samspil mellem psyke og nervesystem, hvor hjernen kan sende stærke signaler i kroppen uden at der er en fysisk skade til stede.
Når opmærksomheden og forståelsen ændrer sig, kan kroppens reaktioner også ændre sig — nogle gange hurtigt, andre gange over tid.
Det er oftest ikke en hurtig løsning, men en proces hvor indsigt, forståelse og arbejdet med underliggende følelsesmæssige mønstre spiller en afgørende rolle.
En helhedsorienteret tilgang
I mit arbejde tager jeg udgangspunkt i hele din situation – ikke kun de symptomer, du oplever i kroppen. Der findes ikke én standardløsning – men en proces, hvor vi arbejder ud fra det, der giver mening i din situation.
Vi undersøger, hvordan dine symptomer kan forstås som et udtryk for et samspil mellem nervesystemet og følelsesmæssige processer, som ikke altid er bevidste.
Fokus er på at skabe en ny forståelse af, hvad der driver symptomerne, frem for at arbejde isoleret med det enkelte symptom.
Når forståelsen ændrer sig, kan måden kroppen reagerer på også ændre sig.
Samtidig arbejder vi med at skabe en forståelse af de følelsesmæssige processer, der kan ligge bag symptomerne, og hvordan de håndteres i hverdagen.
Du behøver ikke have svarene på forhånd
Du behøver ikke forstå dine symptomer, før du tager kontakt. For mange begynder det netop med en oplevelse af, at noget ikke stemmer i kroppen – uden at kunne forklare det præcist.
Det kan vise sig som vedvarende smerter, uro i kroppen eller fysiske symptomer, der skifter over tid eller opfører sig uforudsigeligt, uden en tydelig forklaring.
Vi tager udgangspunkt i det, du mærker – og starter dér, hvor du er.
Vil du forstå mere om baggrunden for dine symptomer?
Hvis du er nysgerrig på, hvad der kan ligge bag smerter, uro eller andre gener, kan du læse mere om den forståelsesramme, jeg arbejder ud fra.
Den handler om sammenhængen mellem de symptomer, du oplever i kroppen, nervesystemet og undertrykte følelser.