fbpx

Angst og overtænkning

Angst og overtænkning kan være overvældende, men med de rette værktøjer og støtte er det muligt at mindske deres greb om dit liv. På denne side udforsker vi sammen måder, hvorpå du kan opnå en dybere forståelse af dine følelser og lære teknikker til effektivt at håndtere og reducere angstens og overtænkningens indvirkning.

Forstå angst og overtænkning

Angst er en følelse, som i princippet ikke adskiller sig fra andre følelser. Forstået på den måde, at det er et grundlæggende vilkår for mennesker at opleve forskellige grader af angst indimellem, ligesom vi også oplever alle andre følelser indimellem.
Måske kan man sige, at angsten er den mest ekstreme følelse i en gruppe af følelser, og at bekymring hører til i den mildere ende: 

Angst-panik-ængstelse-skræk-frygt-nervøsitet-bekymring.

Angst hænger ofte sammen med overtænkning.
Både på den måde at angst-følelsen producerer en masse tanker, og omvendt producerer tankerne mere angst. Som en ond cirkel, man kan have svært ved at få stoppet.

Tankerne kommer ofte i form af angsttanker, paniktanker, bekymringstanker og tanker om at få stoppet tankerne. Så det bliver nærmest bare tanker på tanker på tanker.

Det kan føles som om, man ingen indflydelse har på tankerne og følelserne. Det er meget overvældende og skræmmende at opleve, og kan udløse angst- og panikanfald

Livet uden begrænsende angst og overtænkning

At leve med angst og overtænkning kan føles som at være fanget i et snævert rum, hvor hver beslutning og hver tanke synes at være begrænset af frygt og bekymring.

Med psykoterapi lærer du, at angst er en følelse, som du med enkle redskaber kan lære at håndtere på en ny måde. Du lærer at slippe angsten for angsten, og du lærer, at du ikke behøver at tro så meget på dine angst-tanker. Når du kan håndtere selve angsten, vil overtænkningen ofte falde væk.
Du lærer desuden at udvide dine grænser og opdage helt nye måder at tænke og reagere på, der fremmer en følelse af frihed, glæde og kontrol over dit eget liv. . 

Terapien vil ikke blot fokusere på at håndtere symptomerne, men også på at styrke din selvtillid og evne til at nyde livet fuldt ud, fri fra de begrænsninger, som angst og overtænkning påtvinger. Lad os sammen tage skridt mod et mere åbent og tilfredsstillende liv.

Hvorfor opstår angst?

 

Angst kan udløses af mange faktorer, herunder biologiske, psykologiske og sociale komponenter. Arvelighed spiller også en rolle, men miljømæssige faktorer som stressende livsbegivenheder eller store forandringer kan udløse eller forværre tilstanden.

Symptomer på angst kan variere bredt, men de omfatter ofte:

  • Konstant bekymring eller frygt, der er svær at kontrollere

  • Fysisk uro, som hjertebanken eller rysten

  • Sværhedsgrad med at koncentrere sig

  • Søvnproblemer

  • Undgåelse af bestemte situationer eller steder på grund af frygt

  • Angstanfald/panikanfald 

Overtænkning kan forværre disse symptomer ved konstant at analysere fortiden eller fremtiden, hvilket skaber yderligere angst.

Behandling af angst og overtænkning

Som psykoterapeut arbejder jeg med at tilbyde en række terapeutiske teknikker til at håndtere og reducere angst og overtænkning. Behandlingsforløbet kan inkludere:

  • Nye redskaber til at håndtere og forløse angsten = Sedona-metoden
  • En ny forståelse af hvordan sindet er skruet sammen og hvordan du selv kan tage indre lederskab
  • Forskellige tiltag såsom grænsesætning og en venligere tilgang til dig selv
  • Vi dykker ned i konkrete eksempler fra dit liv, mhp at give dig nye indsigter og nye handlemuligheder
  •  

Det første skridt mod bedring

At søge hjælp til at håndtere angst og overtænkning er et tegn på styrke, ikke svaghed. Det kan være en udfordrende proces, men det er også en investering i dit mentale helbred og generelle velvære. Hvis du føler, at angst og overtænkning har en negativ indvirkning på dit liv, er du velkommen til at kontakte mig. Sammen kan vi arbejde mod mere fred og glæde i dit liv, og mod en følelse af at være blevet stærk.

Er du klar til at få hjælp? Kontakt mig helt uforpligtende