Professionel hjælp uden ventetid - Bestil en samtale
Hvad er psykoterapi?
Psykoterapi er behandling via samtaler. Man kunne også kalde det samtale-terapi.
Synes du, det er svært at beslutte dig for at søge hjælp hos en psykoterapeut?
Så er du ikke alene. De fleste af mine klienter fortæller, at det var utrolig svært og grænseoverskridende at tage det første skridt og ringe eller skrive til mig, at de gerne ville have hjælp.
Mange har tænkt over det meget længe inden de endelig rækker ud. Måske fordi de har tænkte, at de burde kunne klare problemerne selv, og at det var svagt at skulle have hjælp.
Måske fordi de har været bange for om de ville bryde sammen eller miste kontrollen, når de kom hen til mig.
Eller måske har det bare været meget skræmmende, fordi det var et skridt ind i noget ukendt.
Så faktisk er det en meget stærk og modig beslutning, at tage skridtet og række ud efter hjælp hos en psykoterapeut.
Og ikke mindst er det klogt. For efter al sandsynlighed, er det første skridt det værste, og derefter begynder det bare at gå bedre og bedre…..
Kan psykoterapi hjælpe dig?
Der kan være forskellige grunde til at vælge psykoterapi. Et eksempel er, hvis man lider af belastende følelser som stress, angst, lavt selvværd, depression eller andet. Et andet eksempel er at man har problemer med relationer til andre for eksempel arbejdskolleger, børn eller partner. Det kan også være fordi man oplever en dyb eksistentiel smerte eller ikke kan finde lysten til at leve. Endelig kan det være kriser, tab, traumer eller sygdom, smerter og andet fysisk ubehag.
Er der forskel på at gå hos en psykolog og en psykoterapeut?
En psykoterapeut har taget en 4-årig uddannelse i psykoterapi.
Derudover har personen selv været i terapi, og derved opnået en højere grad af selvindsigt, og erfaring med hvordan det opleves at være “i hænderne” på en psykoterapeut.
(Jeg har derudover taget kurser og efteruddannelser, for at finde de metoder, der hurtigst og bedst giver resultat for mine klienter.)
En psykolog har en universitetsgrad i psykologi.
Der er også psykologer, som tager en psykoterapeutisk efteruddannelse, og derved har begge uddannelser.
Om du skal vælge det ene eller det andet, er op til dig.
Der er tilskud hos visse psykologer. Det er der desværre ikke hos psykoterapeuter.
Min mening er, at det ikke nødvendigvis er den ene eller den anden uddannelse, der er vigtig, men snarere om der er et godt match mellem klient og behandler samt behandlerens metode og tilgang.
Når du skal vælge behandler, er det en god idé, at bruge noget tid på at finde den, der føles rigtig for dig. Læs hjemmesider grundigt, ring og mærk efter om det føles godt at snakke med vedkommende, dyk lidt ned i deres tilgang og faglighed.
Check baggrund og uddannelse – da psykoterapeut desværre er en ubeskyttet titel.
Hvordan arbejder jeg som psykoterapeut?
I min psykoterapeutiske tilgang, har jeg stort fokus på følelser.
Det er nemlig de “ubehagelige” følelser – eller måske nærmere kampen mod dem – der gør livet svært for mange mennesker.
Rigtig mange mennesker ved faktisk ikke hvad de skal gøre, for at klare eller håndtere følelserne.
De forsøger måske at skubbe dem væk, eller flygte fra dem, men oplever blot at følelserne presser sig mere og mere på.
Nogle ender med at blive så overvældede, at følelserne vælter ud ved mindste anledning. Måske i form af gråd, vredesanfald, stress eller overdreven bekymring.
Jeg lærer mange af mine klienter en ny måde at håndtere de svære følelser på. Den hedder Sedona-metoden og er en metode til at give slip på følelser.
Det er forbavsende nemt for de fleste at lære, og meget effektivt.
Desuden har metoden den store fordel, at den kan tages med hjem, og bruges som et redskab i hverdagen.
Læs evt om Sedonametoden her.
Ved på denne måde at lære at give slip på uønskede følelser og begrænsninger, kan klienten opleve at få fat på uopdagede ressourcer, og dermed blive i stand til at skabe reelle forandringer i sig selv og i sit liv.
Dette fører ofte til en hidtil ukendt stabilitet og modstandsdygtighed overfor de udfordringer, livet nu engang bringer, således at klienten går sin fremtid i møde med større eventyrlyst og livsglæde end før.
Mange problemer opstår fordi vi ikke kan være med vores følelser.
Faktisk vil vi gå utrolig langt for at undgå at komme i forbindelse med de følelser, vi selv oplever som uønskede. Vi har hver især en tendens til at undertrykke bestemte følelser, som vi opfatter som uønskede. Det er forskellige følelser fra person til person. Det er muligt at undertrykke visse følelser så effektivt, at man selv tror, man ikke har de følelser. For eksempel er der nogle mennesker, som aldrig rigtig mærker vrede, andre mærker ikke ensomhed eller sårbarhed og andre igen kender slet ikke til angst og nervøsitet.
Helt tilbage til vores tidligste leveår har vi ”øvet os” i at undertrykke de følelser, der ikke var velkomne i vores livssituation. Som voksne er vi blevet mestre i det.
Problemerne opstår, når vi kommer ud for svære hændelser i livets løb.
Vi kan komme under så hårdt pres, at vores normale forsvar mod at mærke de svære følelser bliver voldsomt trængt.
Hvis følelserne presser sig på, kan vores “system” føle sig nødsaget til at skabe eller fremkalde symptomer, i et forsøg på at distrahere vores opmærksomhed fra de truende følelser.
Følelserne er selvfølgelig ikke farlige, men ubevidst vil vi opfatte dem som sådan, hvis de er i direkte modstrid med opretholdelsen af vores selvbillede. Eksempelvis kan et vulkan-agtigt rødglødende raseri stå i modstrid mod et selvbillede af en rolig, fredelig og jovial person.
Symptomerne kan være psykologiske symptomer som for eksempel angst, depression, træthed/udkørthed, svimmelhed, søvnbesvær, glemsomhed,dårlig koncentrationsevne og en følelse af slet ikke at kunne genkende sig selv.
Det kan også være fysiske symptomer.
Cirklen kan brydes.
Det kan virke uforståeligt, at vi, blot for at undgå at mærke nogle følelser, faktisk påfører os selv lidelser, der er meget større end at mærke følelserne i første omgang.
Det må være ét af livets mange mysterier. Ikke desto mindre er det en forklaringsmodel, der er praktisk anvendelig. Det er en erfaring, som rigtig mange mennesker har gjort sig, at man kan bryde denne cirkel ved simpelt hen først at lære hvordan den fungerer. Når man har lært dette, skal man så stille og roligt lære en måde, hvorpå man kan være med sine følelser, når de opstår. Det foregår altsammen i samtalerne, hvor jeg dels fortæller uddybende om ovenstående, dels hjælper klienten til at se disse bevægelser i sig selv, og dels hjælper klienten til at være med – og endda helt slippe – de “farlige” følelser under trygge forhold. Efterhånden som klienten får bedre og bedre fat i dette, vil han/hun ideelt set kunne integrere de dele af følelseslivet, der var blevet fraspaltet, og derved blive hel igen. (læs mere her…)
Dette betyder i praksis, at hun/han vil kunne gå gladere og lettere igennem livet, og være i stand til at tackle problemer på en balanceret og konstruktiv måde.
